Invasive Arter – Formidling (mundtligt eller skriftligt)

En vigtig del af naturvidenskab er at kunne formidle sine resultater.

Samtidig er det en rigtig god måde at øge elevernes læring. Som det fremgår af læringspyramiden, husker eleverne

  • kun 5 % af det, de hører
  • 75 % af det, de arbejder med i praksis (hands-on)
  • hele 95 % af det, de har formidlet til andre

Ud over at formidling er med til at øge læringen, kan det også være med til at tydeliggøre læring – eller mangel på læring – over for eleverne. Som Albert Einstein sagde: ”Hvis du ikke kan forklare det enkelt og letforståeligt for andre, så er det fordi, du ikke selv har forstået det godt nok”

På korte, 1-dags forløb vil der ikke være så meget tid til at arbejde med formidling, men vi opfordrer stærkt underviserne til at arbejde med det hjemme på skolerne efterfølgende.

Er der tale om 2-dages forløb, vil vi gerne opfordre til, at der arbejdes med formidling undervejs, enten mundtligt eller skriftligt eller begge dele. Vi har gode erfaringer med mundtlig formidling fra X-citers*, og her vil eleverne blive præsenteret for nogle forskellige formidlingsteknikker/værktøjer, der vil kunne bruges i andre sammenhænge også.

Med hensyn til skriftlig formidling, vil der være fokus på den klassiske rapport-struktur og på at lave pæne, repræsentative grafer over undersøgelsernes data.

 

*X-citers er et camp-koncept, som ScienceLab har overtaget fra Experimentariet for nogle år siden og videreudviklet på. Der er to årlige camps: en for 6.-7. klasse og en for 9. klasse. Eleverne arbejder med et naturvidenskabeligt emne i 3 dage, såvel eksperimentelt som teoretisk. Undervejs introduceres forskellige formidlingsteknikker, og målet er at alle elever kan holde et 10-20 minutters oplæg om deres emne, inkluderende både demonstrationsforsøg og relevant teori. Disse camp foregår i kommunalt regi, og det er således kun børn/unge fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der kan deltage

 

Udgivet i Forløbsbeskrivelser Etiket: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*