Gyvel som invasiv art

Overskrift Gyvel som invasiv art
Klassetrin 1.g – 3.g
Fag Biologi i gymnasiet
Indhold Generel introduktion til fagbegreberne mm

Lokale konkrete eksempler

Diverse øvelser

Downloads Kompendium beregnet til biologi B/A i gymnasiet – tryk hér

Generel introduktion til fagbegreberne mm

Forløbet består af en introduktion og at fagligt oplæg på SDU´s forskningsstation i Svanninge Bjerge. En studerende eller forsker fra Biologisk Institut vil fortælle om sit arbejde med invasive arter og invasive arter generelt, hvorefter dagens øvelse introduceres.

Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:

  • Invasive arter
  • Spredning og begrænsning heraf
  • Natur-overvågning
  • Naturpleje
  • Naturgenopretning

Konkrete lokale eksempler

Der findes forskellige gyvelarter, og det er omdiskuteret, hvorvidt gyvel er invasiv eller ej.

Men faktum er, at Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge ville gro mere eller mindre til i gyvel, hvis ikke der blev ydet en aktiv indsats for at forhindre det. Når man går en tur i Svanninge Bakker er det tydeligt, hvor der er blevet slået gyvel og hvor der ikke er.

Biologer fra SDU forsker i gyvelens udbredelse og spredning, primært i Svanninge Bjerge, og det er dette forskningsprojekt, eleverne vil bidrage til.

SDU fortæller om, hvordan de bruger droner i overvågningen af invasive arter:

Øvelse

Et bestemt område i bjergene er inddelt i små felter, markeret med udspændte snore. Hver gruppe får tildelt nogle felter, og inden for disse felter skal de registrere:

  • Placeringen af hver gyvelplante
  • Diameteren på stammen af hver gyvelplante
  • Højden af hver gyvelplante

Resultaterne tegnes ind i et stort koordinatsystem, og sammen med de sidste års optællinger/målinger, kan det være med til at give et billede af, hvor hurtigt gyvel vokser, hvor tæt på moderplanten at evt. unge skud kommer osv.

Feltarbejdet styres af en studerende/ansat fra SDU, således at resultaterne kan indgå i deres forskning/overvågning af området

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*