Skoven som økosystem

Overskrift Skoven som økosystem
Klassetrin Fra 5. klasse til 3.g
Fag Natur/teknik og biologi
Indhold Generel introduktion til fagbegreberne mm

Lokale konkrete eksempler

Diverse øvelser

Downloads Kompendium beregnet på 5.-7. klasse

Kompendium beregnet til biologi B/A i gymnasiet

Generel introduktion til fagbegreberne mm

Forløbet består af en gåtur i Svanninge Bjerge og/eller en gåtur i området omkring Faaborg Gymnasium. Undervejs vil der blive gjort en masse holdt, dels for at der kan blive vist og fortalt noget, dels for at lave forskellige forsøg/øvelser.

Ud over det, vi kan se i naturen, vil der blive vist en del billeder/figurer, der illustrer det, der bliver fortalt.

Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:

  • Økosystemer generelt
  • Økosystemer, herunder åbne og lukkede
  • Fødekæde og fødenet
  • Energistrømme
  • Habitat og niche
  • Tilpasning
  • Arter og artsdiversitet
  • Population
  • Skoven som økosystem
  • Skovens historie og nuværende tilstand
  • Nåleskove
  • Løvskove, herunder ege- og bøgetræer
  • Naturskov og kulturskov (plantage) -> artsdiversitet
  • Træernes hemmelige sprog
  • Træernes spredningsstrategier
  • Livet og stofomsætningen i skovbunden

Konkrete lokale eksempler

På turen vil vi stoppe op forskellige steder og introducere de forskellige fagbegreber der, hvor vi kan se eksempler på dem; vi snakker om granskoven når vi står i granskoven, og vi snakker om den røde skovmyre når vi står ved en myretue. Begreber som ”habitat og niche” introduceres et sted, hvor der tydeligt er en opdeling i forskellige nicher, eksempelvis anemoner under løvtræer. Og så videre…

Nogle af de ting, vi vil kunne se på turen (alt efter hvor lang den er) vil være:

  • Nåleskov (eksempelvis ”Huleland” ved Gåsebjergsand)
  • Løvskov
  • Forskellige typer skovbund og dermed førne
  • Diverse dyr (eller spor efter dyr)
  • Rød skovmyre (herunder historier om guldbasser og grønspætter)
  • Diverse småfugle (herunder historier om fuglekonge, gærdesmutte mv)
  • Hugorme (ikke rigtig et skovdyr, men kommer vi ud på de mere lysåbne områder vil vi måske være heldige at se dem)
  • Skader (herunder hvordan de påvirker de andre fugle på godt og ondt)
  • Diverse biller (eks træbukke, tandbukke, blåhjort, bøgehjort og skovskarnbasse)
  • Væltede træer og livet i rodkagerne
  • Døde træer og livet i dem
  • Hasselmus (ser vi ikke, men vi kan se kasserne)
  • Skovfirben og markfirben (hvis vi er heldige)
  • Uglegylp og rævelort (hvis vi er heldige)
  • Afgnavede kogler

Øvelser

Meget af det, vi ser på turen, vil være noget, eleverne bare skal se eller høre, men der vil også være forskellige øvelser, de selv skal udføre

Stillegang

På små skovstier skal eleverne gå enkeltvis med 3-4 meter imellem sig uden at måtte tale. De skal gå så lydløst som muligt og bare sanse naturen. Så samler vi op på sanseindtrykkene bagefter. Kan gentages i forskellige typer natur

At sidde stille 

Eleverne bliver anbragt forskellige steder, hvor de ikke kan se hinanden. De skal sidde/ligge musestille og bare sanse naturen omkring sig

Spor efter dyr   

Alle skal hele tiden holde øjnene åbne efter tegn på dyr: det kan være fodspor, lorte, uglegylp, afgnavede kogler osv.

Træer

Eleverne skal finde eksempler på de træer, der er flest af i Danmark. De får udleveret en øvelsesvejledning med billeder af træerne og deres blade og skal så selv se om de kan genkende dem i naturen. De skal klistre et blad fra hver art ind i vejledningen

Liv i træerne 

Lavthængende grene fra forskellige træer rystes hen over en hvid paraply, der holdes omvendt, således at de smådyr, der rasler ned, fanges i paraplyen. Det sammenlignes

  • Hvor mange forskellige arter er der?
  • Hvilke arter er der?
  • Hvor mange er der af hver art?

Spredningsstrategier

Eleverne skal finde planter (primært træer, men andre planter er også ok), der benytter sig af forskellige spredningsstrategier. De skal tegne planterne og deres frø og beskrive, hvordan frøene spredes

Jordbunden

Denne kan undersøges på flere måder, både kvalitativt og kvantitativt. Et eksempel kunne være, at eleverne skal kigge på jordbunden tre forskellige steder og for hvert sted beskrive:

  • Hvordan ser skoven ud (løv/nåletræer, underskov osv)?
  • Lys/skygge?
  • Skrab de visne blade/nåle af (areal ca. 20×20 cm) indtil I når ned til jorden og læg dem i en hvid bakke
  • Beskriv det, I har skrabet af (vådt/tørt, løv/nåle osv.)
  • Hvor højt er laget af visne blade/nåle? (kan måles på de kanter, der er tilbage rundt om ”hullet”)
  • Er der nogle dyr i bladene/nålene? Hvilke?
  • Mål jordbundens pH værdi
  • Smådyrene i skovbunden kan også findes ved brug af insektsold

Stofomsætningen i jorden  

I gymnasiets laboratorie kan vi måle jordrespirationen ved at grave et bestemt volumen jord op forskellige steder og måle iltforbrug eller kuldioxid-udviklingen i de forskellige jordtyper. Dette giver et indtryk af, hvor den bakterielle omsætning er størst.

Bestemmelse af populationsstørrelsen ved brug af fangst-genfangst metoden

I denne øvelse graves faldfælder ned til bestemmelse af populationsstørrelserne, primært for løbebiller. Øvelsen kræver, at vi har flere dage til rådighed, da fælderne først skal graves ned (dag 1), herefter skal de tømmes og indholdet registreres samt markeres (dag 2), og endelig tømmes endnu en gang (dag 3), hvorefter populationsstørrelserne kan beregnes.

Udgivet i Uncategorized

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*