Økologi, herunder koblingen mellem biotiske og abiotiske faktorer

Overskrift Økologi
Klassetrin Fra 5. klasse til 3.g
Fag Natur/teknik, geografi og naturgeografi
Indhold Introduktion til fagbegreber og øvelser
Downloads Læs først denne korte information om øvelsesvejledningerne

Film

Herunder kan du se de film, GeoBio har produceret til emnet “Økologi”:

Introduktion til fagbegreber og øvelser

Undersøgelse om nedsivning:
I undersøgelsen vil der primært være fokus på partikelstørrelsens betydning for nedsivningen, og koblingen mellem partikelstørrelse i jorden og plantevækst. Der kan arbejdes med forskellige jordtyper til at illustrere forskellene, og der er fokus på landbrug forskellige steder i landet.
Ønsker man yderligere kobling til landbrug og vandmiljø, kan der måles på udvaskning af nitrat fra landbrugsjord (vejledningen til dette er kun skrevet så den dækker geografi og biologi, men øvelsen kan også sagtens bruges til at snakke om ioner og salte, herunder sammensatte ioner og letopløselige/tungtopløselige ionforbindelser).
Samlet giver disse øvelser en fin baggrund for generel snak om nedsivning og udvaskning, jordbundens betydning for planters vandoptag og optag af næringsstoffer, fordele og ulemper ved at dyrke landbrug forskellige steder i landet samt udvaskningens betydning for vandmiljøet (vandløb, søer og drikkevand)
Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Undersøgelse af en biotop:
I undersøgelsen vil der primært være fokus på plantesammensætningen og hvordan denne afhænger af de abiotiske faktorer. Det vil være oplagt at lave en light-udgave af en linjetaksering/transekt, så det bliver tydeligt for eleverne, hvordan plantesammensætningen ændres efterhånden som de fysiske forhold ændres.
Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:

  • Økosystemer generelt, herunder åbne og lukkede
  • Biotiske og abiotiske faktorer
  • Habitat og niche
  • Arter og artsdiversitet
  • Indikator-arter
  • Systematiske undersøgelser
  • Kvalitative og kvantitative undersøgelser
  • Raunkiærs cirkelmetode
  • Plantefysiologi, herunder tilpasning til forskellige levesteder
  • Solpåvirkning: Indstråling og lysintensitet
  • Jordbundsforhold
  • Vejrforhold: Luftfugtighed og temperatur
  • Konkrete lokale eksempler

Faaborg Gymnasium ligger lige ned til Sundsøen for foden af Sundbakkerne. Bakkerne afgræsses af kvæg og det er oplagt at lave en transekt fra bakketoppen ned mod Sundet. Det er meget tydeligt med det blotte øje at se, at plantesammensætningen ændres, når jorden bliver vådere, og øvelsen går så ud på at lave kvantitative undersøgelser, der kan forklare og illustrere denne ændring. Efterfølgende skal målingerne præsenteres grafisk, så sammenhængen tydeliggøres.
I stedet for et transekt kan man også leve enkelte punktnedslag: inde i skoven (og evt. forskellige typer skov), græsningsoverdrev, sump osv. Pointen er den samme: kvantitativt at påvise hvordan plantesammensætningen ændres med ændring i de fysiske forhold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*