Matematik i anvendelse

Overskrift Matematik i anvendelse
Klassetrin Fra 5. klasse til 3.g
Fag Matematik
Indhold Generel introduktion til fagbegreberne mm

Lokale konkrete eksempler

Diverse øvelser

Downloads Lærervejledning – matematik i anvendelse

Øvelsesvejledning – matematik i anvendelse

Kernestof og fagbegreber

Forløbet forgår på Naturlegepladsen Gåsebjergsand. Der er tale om en deltagerstyret, problem- og undersøgelsesbaseret undervisningsmetode, hvor udgangspunktet er fælles åbne spørgsmål eller problemstillinger, som eleverne i mindre grupper guidet af læreren søger at finde en løsning på ved hjælp af forskellige former for undersøgelser.

Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:

  • Argument
  • Brøk
  • Pythagoras sætning
  • Trigonometri
  • Cirkel
  • Parallelogram
  • Rektangel
  • Trekant
  • Cylinder
  • Kasse
  • Kegler
  • Keglestub
  • Kugle
  • Prisme
  • Pyramide
  • Ligninger og formler

Forløbsbeskrivelse

Forløbet består af en række små fortællinger med matematisk indhold, der inviterer eleverne til at tage en problemstilling til sig og undersøge den. Ideen er at skabe en læringssituation, hvor eleverne oplever situationen som meningsfuld og konstruerer mening gennem dialog i en social kontekst. Tilrettelæggelse af elevernes arbejde med den enkelte fortælling har som minimum følgende tre faser (1) læreren iscenesætter forløbet over for eleverne og overdrager problemet til dem, (2) eleverne arbejder selvstændigt og undersøgende og (3) lærer og elever deler systematiske erfaringer og resultater fra forløbet og faglig viden og faglige pointer søges fællesgjort.

3 Comments on “Matematik i anvendelse

  1. Hej
    Er der mulighed for at lave et matematikforløb for elever med særlige behov/indlæringsvanskeligheder?
    mvh Henriette Fauerholdt Lind

  2. Wauww, dejligt materiale. Jeg har selv i 6-7 år lavet alt undervisningsmateriale i naturfagene til mine 6.-9. klasser. Det er skønt at se at der er andre end mig der hader at klippe og klistre sit materiale sammen. Jeg kan direkte bruge noget af materialet i mine klasser og vil gøre det i området omkring Tange Sø, derudover har du nogle gode forsøg/øvelser jeg ikke har brugt før. Tak for inspiration.
    mvh Jens Kristian Nygaard

    • Dejligt at høre at du kan bruge vores materiale! God fornøjelse med det, og giv endelig lyd, hvis du har forslag til flere forløb, vi kan udarbejde.
      Mvh. Lene Sanderhoff/Geobio

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*