Søen som økosystem

Overskrift Søen som økosystem
Klassetrin Fra 5. klasse til 3.g
Fag Natur/teknik og biologi
Indhold Generel introduktion til fagbegreberne mm

Lokale konkrete eksempler

Øvelsesvejledning: Bestemmelse af vandkvalitet vha. faunaindeks (makroindeks)

Downloads Kompendium beregnet på 5.-7. klasse

Kompendium beregnet til biologi B/A i gymnasiet

Generel introduktion til fagbegreberne mm

Forløbet består af en gåtur i Svanninge Bjerge fra Naturlegepladsen til dødissøen ”Jagtsø”. Undervejs snakker vi lidt om den natur, vi ser, men fokus ligger på øvelsen ved søen.

Enten inden vi går i felten eller undervejs på turen, vil vi tale om, hvad økosystemer er. Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:

Økosystemer generelt

  • Økosystemer, herunder åbne og lukkede
  • Fødekæde og fødenet
  • Energistrømme
  • Habitat og niche
  • Tilpasning
  • Arter og artsdiversitet
  • Population

Søen som økosystem

  • Eutrofiering og iltniveauer i vandet
  • Springlag (kan vi ikke vise, da det er en lille sø, og vi ikke kan komme ud på den, men kun tilgå den fra bredden)
  • Søens dyr og deres tilpasninger til forskellige abiotiske forhold
  • Indikator-arter

Der er mulighed for at koble sø-økologi med jordbundsforhold og landbrug. I så fald kan vi lave forsøg med nedsivning og udvaskning, der tydeligt illustrerer, hvordan nitrat udvaskes i meget store mængder fra landbrugsjord, og snakke om, hvordan det påvirker livet i søerne

Konkrete lokale eksempler

På turen fra naturlegepladsen til søen (som er ca. 1,5 km) kommer vi igennem forskellige slags skov, hvilket giver mulighed for at tale om gran/løvskov, natur/kulturskov og artsdiversitet. Kommer vi om foråret er der et smukt bunddække af anemoner en del af turen, og så er det oplagt at snakke om habitat og niche mm.
Vi passerer områder, der før har været driftskov, men nu er vildtskov, og her er det oplagt at inddrage begreber som succession og biodiversitet.
Selve søen er en lille dødis-sø, hvor der tidligere er blevet sat ænder ud, og hvor der har været drevet andejagt. Dette ophørte dog for nogle år tilbage, og i dag er søen i en nogenlunde god tilstand. Typisk finder vi forureningsgrad 2-3 (hvor 1 er det reneste vand og 4 er det mest forurenede).
Eleverne bestemmer selv, hvor på bredden de vil lave deres undersøgelse, og bliver resultaterne ikke ens, giver det gode muligheder for en diskussion af metoden.

Øvelser

Faunaindeks (makroindeks)  
Forureningsgraden i søen bestemmes ud fra hvilke dyr, vi finder, og vi snakker om rentvands- og forureningsindikatorer.
Ikke alle grupper finder de samme dyr, og det medfører en snak om, om prøverne er opsamlet på samme vis, om alle har været lige grundige, eller om det skyldes, at de er taget forskellige steder i søen.
Snak om fordele ved at bruge denne metode frem for kun at måle vandets indhold af ilt og næringsstoffer

Abiotiske målinger                       
Ilt, nitrit/nitrat og phosphat

Nedsivning og udvaskning 
På naturlegepladsen kan vi lave et forsøg, hvor vi spænder kajakrør op og fylder dem med forskellige typer jord; gerne grus i det ene og landbrugsjord i det andet. Så hælder vi samme mængde vandhanevand igennem begge rør, og tager tid på, hvor lang tid, det tager for vandet at passere grus hhv. jord. Desuden måles nitratindholdet dels i vandhanevandet, dels i det vand, der kommer ud under rørene. Dette kan danne baggrund for en snak om nedsivning og udvaskning, jordbundens betydning for planters vandoptag og optag af næringsstoffer, samt udvaskningens betydning for vandmiljøet (vandløb, søer og drikkevand)

Udgivet i Uncategorized

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*