Diverse øvelser Downloads Kompendium: Bæredygtige fødevarer

Øvelsesvejledning: Kviksølv i hår, fisk og skaldyr

Øvelsesvejledning: Pigmenter i alger

Øvelsesvejledning: Mikroplast i havvand

Noter: Tang og sundhed ]]> 445 https://geobio.dk/biodiversitet-og-klimaforandringer/ https://geobio.dk/biodiversitet-og-klimaforandringer/#comments Wed, 22 Jan 2020 12:10:57 +0000 http://geobio.dk/?p=281 Biodiversitet og klimaforandringer Read More »

Geografi: fagbegreber og øvelser

Fysik: fagbegreber og øvelser Downloads Lærervejledning – sedimentering for overbygningen

Sedimentering – overbygningen

Lærervejledning – sedimentering for gymnasiet

Sedimentering, inkl. Stokes lov – fysik/geovidenskab i gymnasiet

Undersøgelse af opdrift samt Archimedes lov – fysik/geovidenskab i gymnasiet

Istidslandskaber – naturgeografi

Geovidenskab kombinerer naturgeografi og fysik, og en del af materialet her vil derfor kunne bruges i hvert af de to fag enkeltvis, men fysikøvelserne er designede for at illustrere den sedimentation, eleverne kan se i felten i geografi.

Geografi

Kernestof og fagbegreber

I geografi består forløbet af en gåtur i Svanninge Bakker og Bjerge. Undervejs vil der blive gjort nogle holdt, dels for at der kan blive vist og fortalt noget, dels for at lave forskellige forsøg/øvelser. Ud over det, vi kan se i området, vil der blive vist billeder/figurer, der illustrer det, der bliver fortalt. Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed. Eksempler på begreber, vi kan komme ind på er:

• Glacialmorfologi
• Aflejring
• Sediment
• Kornstørrelsesfordeling
• Jordart
• Jordbundsprofil
• Istid
• Weichsel
• Isfremstød
• Moræne
• Smeltevandsslette
• Randmoræne
• Bundmoræne
• Tungebækken
• Dødislandskab
• Issøbakke
• Dødishul
• Glacial landskabsserie
• Ledeblokke
• Bjergarter

 Konkrete lokale eksempler

På turen vil vi stoppe op forskellige steder og introducere de forskellige fagbegreber der, hvor vi kan se eksempler på dem. Eksempelvis vil vi gøre holdt og snakke om landskabselementer, når vi står og har udsigt over landskabet og vi snakker om sedimenter og jordbundsprofiler, når vi er på en lokalitet, hvor der er et blotlagt profil. Nogle af de ting, vi vil kunne se på turen (alt efter hvor lang den er) vil være:

• Randmoræne og smeltevandsslette (der er stadig uenighed om, hvordan landskabet faktisk er dannet, men vi kigger på det, der kan tolkes som disse elementer)
• Dødishul
• Issøbakke (Lerbjerg)
• Jordbundsprofil (f.eks. ved Lerbjerg og Gåsebjerg Sand)
• Jordarter og sedimenter
• Ledeblokke

Øvelser

Meget af det, vi ser på turen, vil være noget, eleverne bare skal se eller høre, men der vil også være forskellige øvelser, de selv skal udføre. Hvilke øvelser, der udføres, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Fysik

Øvelserne her illustrerer kræfterne involveret i sedimentationsprocesser: der arbejdes således med Archimedes lov, opdrift og med Stokes lov. Hvis klassen tidligere har arbejdet med opdrift, kan man gå direkte til sedimentationsforsøget. Har klassen derimod ikke beskæftiget sig med opdrift før, anbefales det at starte med øvelsen ”Undersøgelse af  opdrift”. Opdriftsforsøget kan udføres i 1. eller 2.g, når eleverne har stiftet bekendtskab med kraftbegrebet og Newtons 3. lov. Sedimentationsforsøgene i denne vejledning kan derimod inddrages helt op til 3.g A-niveau, alt efter hvordan man vælger at arbejde med eksempelvis udledningen af sedimentationsformlen.

Lokale konkrete eksempler

Øvelsesvejledning: Bestemmelse af vandkvalitet vha. faunaindeks (makroindeks) Downloads Kompendium beregnet til biologi B/A i gymnasiet

Bestemmelse af vandkvalitet i en sø – lærervejledning
Bestemmelse af vandkvalitet i en sø – elevvejledning

Vejledningerne er målrettet gymnasiet, da der findes rigtig meget materiale på nettet målrettet grundskolen, blandt andet på hjemmesiden www.skoveniskolen.dk.  

Film

Herunder kan du se de film, GeoBio har produceret til emnet “Søen som økosystem”:

Generel introduktion til fagbegreberne mm

Forløbet består af en gåtur i Svanninge Bjerge fra Naturlegepladsen til dødissøen ”Jagtsø”. Undervejs snakker vi lidt om den natur, vi ser, men fokus ligger på øvelsen ved søen.

Enten inden vi går i felten eller undervejs på turen, vil vi tale om, hvad økosystemer er. Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:

• Økosystemer generelt
  • Økosystemer, herunder åbne og lukkede
  • Fødekæde og fødenet
  • Energistrømme
  • Habitat og niche
  • Tilpasning
  • Arter og artsdiversitet
  • Population
• Søen som økosystem
  • Eutrofiering og iltniveauer i vandet
  • Springlag (vi kan dog ikke vise dette, da Jagtsø er en lille sø, og vi ikke kan komme ud på den, men kun tilgå den fra bredden)
  • Søens dyr og deres tilpasninger til forskellige abiotiske forhold
  • Indikator-arter

Der er mulighed for at koble sø-økologi med jordbundsforhold og landbrug. I så fald kan vi lave forsøg med nedsivning og udvaskning, der tydeligt illustrerer, hvordan nitrat udvaskes i meget store mængder fra landbrugsjord, og snakke om, hvordan det påvirker livet i søerne

Konkrete lokale eksempler
På turen fra naturlegepladsen til søen (som er ca. 1,5 km) kommer vi igennem forskellige slags skov, hvilket giver mulighed for at tale om gran/løvskov, natur/kulturskov og artsdiversitet. Kommer vi om foråret er der et smukt bunddække af anemoner en del af turen, og så er det oplagt at snakke om habitat og niche mm.
Vi passerer områder, der før har været driftskov, men nu er vildtskov, og her er det oplagt at inddrage begreber som succession og biodiversitet.
Selve søen er en lille dødis-sø, hvor der tidligere er blevet sat ænder ud, og hvor der har været drevet andejagt. Dette ophørte dog for nogle år tilbage, og i dag er søen i en nogenlunde god tilstand. Typisk finder vi forureningsgrad 2-3 (hvor 1 er det reneste vand og 4 er det mest forurenede).
Eleverne bestemmer selv, hvor på bredden de vil lave deres undersøgelse, og bliver resultaterne ikke ens, giver det gode muligheder for en diskussion af metoden.

Øvelser

Faunaindeks (makroindeks):
Forureningsgraden i søen bestemmes ud fra hvilke dyr, vi finder, og vi snakker om rentvands- og forureningsindikatorer.
Ikke alle grupper finder de samme dyr, og det medfører en snak om, om prøverne er opsamlet på samme vis, om alle har været lige grundige, eller om det skyldes, at de er taget forskellige steder i søen.
Snak om fordele ved at bruge denne metode frem for kun at måle vandets indhold af ilt og næringsstoffer.
Kompendiet indeholder en detaljeret øvelsesvejledning til denne øvelse

Abiotiske målinger:
Ilt, nitrit/nitrat og phosphat

Nedsivning og udvaskning:
På naturlegepladsen kan vi lave et forsøg, hvor vi spænder kajakrør op og fylder dem med forskellige typer jord; gerne grus i det ene og landbrugsjord i det andet. Så hælder vi samme mængde vandhanevand igennem begge rør, og tager tid på, hvor lang tid, det tager for vandet at passere grus hhv. jord. Desuden måles nitratindholdet dels i vandhanevandet, dels i det vand, der kommer ud under rørene. Dette kan danne baggrund for en snak om nedsivning og udvaskning, jordbundens betydning for planters vandoptag og optag af næringsstoffer, samt udvaskningens betydning for vandmiljøet (vandløb, søer og drikkevand)

Vejledninger til disse forsøg ligger under temaet ”økologi”

Derudover er der i lærervejledningen i kompendiet beskrevet en række ekstra forsøg, der kan udføres, hvis man har længere tid til rådighed, eller befinder sig et andet sted, hvor man har mulighed for at komme ud på søen eller i laboratoriet. Det drejer sig om:

• Bestemmelse af primærproduktion (ved brug af lys- og mørkeflasker samt iltmåler)
• Undersøgelse af faunaen i søen
  • Her kan kigges på dyrenes tilpasninger til eksempelvis iltforhold. Kan med fordel kombineres med mikroskopering af søens alger. Vejledningen indeholder forslag til emner, man kan arbejde med herudfra
• Springlag
  • Måling i felten samt laboratoriemodeller af termoklin og haloklin. Målingen i felten kræver, at søen er ret dyb og at man kan komme ud på den.
• Sigtdybde (kræver dog, at man kan komme ud på søen)

Diverse øvelser Downloads Bølger i naturen lærervejledning

Bølger i naturen kompendium ]]> 203 https://geobio.dk/jordfaldshuller/ Fri, 29 Mar 2019 16:12:09 +0000 http://geobio.dk/?p=201 Overskrift Jordfaldshuller Klassetrin Overbygning og gymnasie Fag Geografi, naturgeografi og geovidenskab Indhold Introduktion

Fagbegreber

Øvelser Downloads Kompendium: Jordfaldshuller ]]> 201 https://geobio.dk/matematik-i-anvendelse/ https://geobio.dk/matematik-i-anvendelse/#comments Fri, 29 Mar 2019 16:11:25 +0000 http://geobio.dk/?p=196 Matematik i anvendelse Read More »

Øvelsesvejledninger: Selektionsøvelser med bønner Downloads Evolution og overlevelse – grundskole
Evolution og overlevelse – med inddragelse af χ2 test
Evolution og overlevelse – med inddragelse af binomialtest
Selektionsøvelse – grundskole
Selektionsøvelse – gymnasium

Generel introduktion til fagbegreberne mm

Forløbet foregår på Faaborg Gymnasium, og består primært af to selektionsøvelser med bønner, men det kan evt. kombineres med en tur til vandløbet, hvor forureningsgraden kan bestemmes ud fra faunaindekset – i så fald er fokus her på, hvordan arternes tilpasninger til forskellige iltforhold kan bruges til at sige noget om vandets kvalitet.

På turen tilbage fra vandløbet passerer vi et område, hvor der både er gyvel, hybenrose og japansk kæmpepileurt, så her vil det være oplagt at snakke om invasive arter.

Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:

• Arter
• Fitness
• Vandløbets dyr og deres tilpasninger til forskellige abiotiske forhold
• Indikator-arter
• Forurening af vandløb
• Invasive arter
• Naturlig selektion
• Seksuel selektion
• Genetiske grundbegreber, herunder
  • Kromosomer, gener og alleler
  • Genotype og fænotype
  • Homozygot og heterozygot
  • Autosomal og kønsbundet nedarvning
  • Dominant og recessiv nedarvning
  • X² test

For yderligere information om inddragelse af vandløbet, henvises til ”Vandløbet som økosystem”

Øvelser

Evolution og overlevelse
Eleverne arbejder sammen i grupper på 2-3 mand. Hver gruppe har tre baggrunde i forskellige farver og bønner i tilsvarende farver. Bønnerne spredes ud over den ene baggrund, og eleverne skal illustrere rovfugle, der slår ned og fanger det byttedyr (den bønne), der er lettest at få øje på. Dette gentages en række gange på hver baggrundsfarve, hvorved det tydeligt ses, at de bedst camouflerede bønner er dem, der bedst overlever. Der kan laves X²-test på resultaterne.
Det er svært at ”fange” bønnerne helt neutralt, så øvelsen lægger også op til en diskussion af metoden

Selektionsøvelse med bønner
Hver gruppe har en pose bønner i to forskellige farver, hvor den ene farve er de dominante, raske alleler, mens den anden farve er de recessive, syge alleler. Posen med bønner symboliserer således den samlede allel-pulje i en lille population, og eleverne trækker to bønner ad gangen, svarende til et individ. Opgaven går nu ud på at se, hvor mange generationer, der skal til, førend det syge gen er forsvundet fra populationen

1. Homozygot raske og heterozygote individer har samme fittnes, mens homozygot syge individer dør
2. Homozygot raske overlever, homozygot syge dør, mens heterozygote har nedsat fitness, således at halvdelen af dem overlever, mens den anden halvdel dør

Der kan tegnes grafer over resultaterne

Faunaindeks (makroindeks)  
Forureningsgraden af vandløbet bestemmes ud fra hvilke dyr, vi finder; her er fokus på dyrenes tilpasninger til forskellige iltforhold i vandet. Indikatorarter, rentvandsindikatorer

• Øvelsesvejledning – Nedsivning og udvaskning
• Øvelsesvejledning – Nedsivning – induktiv tilgang og metode
• Øvelsesvejledning – Nedsivning – deduktiv tilgang og induktiv metode
• Øvelsesvejledning – Nedsivning – deduktiv tilgang og metode

Film

Herunder kan du se de film, GeoBio har produceret til emnet “Økologi”:

Introduktion til fagbegreber og øvelser

Undersøgelse om nedsivning:
I undersøgelsen vil der primært være fokus på partikelstørrelsens betydning for nedsivningen, og koblingen mellem partikelstørrelse i jorden og plantevækst. Der kan arbejdes med forskellige jordtyper til at illustrere forskellene, og der er fokus på landbrug forskellige steder i landet.
Ønsker man yderligere kobling til landbrug og vandmiljø, kan der måles på udvaskning af nitrat fra landbrugsjord (vejledningen til dette er kun skrevet så den dækker geografi og biologi, men øvelsen kan også sagtens bruges til at snakke om ioner og salte, herunder sammensatte ioner og letopløselige/tungtopløselige ionforbindelser).
Samlet giver disse øvelser en fin baggrund for generel snak om nedsivning og udvaskning, jordbundens betydning for planters vandoptag og optag af næringsstoffer, fordele og ulemper ved at dyrke landbrug forskellige steder i landet samt udvaskningens betydning for vandmiljøet (vandløb, søer og drikkevand)
Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Undersøgelse af en biotop:
I undersøgelsen vil der primært være fokus på plantesammensætningen og hvordan denne afhænger af de abiotiske faktorer. Det vil være oplagt at lave en light-udgave af en linjetaksering/transekt, så det bliver tydeligt for eleverne, hvordan plantesammensætningen ændres efterhånden som de fysiske forhold ændres.
Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:

• Økosystemer generelt, herunder åbne og lukkede
• Biotiske og abiotiske faktorer
• Habitat og niche
• Arter og artsdiversitet
• Indikator-arter
• Systematiske undersøgelser
• Kvalitative og kvantitative undersøgelser
• Raunkiærs cirkelmetode
• Plantefysiologi, herunder tilpasning til forskellige levesteder
• Solpåvirkning: Indstråling og lysintensitet
• Jordbundsforhold
• Vejrforhold: Luftfugtighed og temperatur
• Konkrete lokale eksempler

Faaborg Gymnasium ligger lige ned til Sundsøen for foden af Sundbakkerne. Bakkerne afgræsses af kvæg og det er oplagt at lave en transekt fra bakketoppen ned mod Sundet. Det er meget tydeligt med det blotte øje at se, at plantesammensætningen ændres, når jorden bliver vådere, og øvelsen går så ud på at lave kvantitative undersøgelser, der kan forklare og illustrere denne ændring. Efterfølgende skal målingerne præsenteres grafisk, så sammenhængen tydeliggøres.
I stedet for et transekt kan man også leve enkelte punktnedslag: inde i skoven (og evt. forskellige typer skov), græsningsoverdrev, sump osv. Pointen er den samme: kvantitativt at påvise hvordan plantesammensætningen ændres med ændring i de fysiske forhold.

Lokale konkrete eksempler

Øvelsesvejledning: Bestemmelse af vandkvalitet vha. faunaindeks (makroindeks) Downloads Bestemmelse af vandkvaliteten i et vandløb – gymnasium

Film

Herunder kan du se de film, GeoBio har produceret til emnet “Vandløbet som økosystem”:

Generel introduktion til fagbegreberne mm

Forløbet består i en tur til Faaborg Gymnasium, hvorfra vi går ud til det lokale vandløb ”Sund-renden”. Undervejs snakker vi lidt om den natur, vi ser, men fokus ligger på øvelsen ved vandløbet.

Enten inden vi går i felten eller undervejs på turen, vil vi tale om, hvad økosystemer er. Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:

• Økosystemer generelt
  • Økosystemer, herunder åbne og lukkede
  • Fødekæde og fødenet
  • Energistrømme
  • Habitat og niche
  • Tilpasning
  • Arter og artsdiversitet
  • Population
• Vandløbet som økosystem
  • Det naturlige vandløb, herunder strømforhold, slyngninger og bundforhold
  • Iltniveauer i vandet
  • Vandløbets dyr og deres tilpasninger til forskellige abiotiske forhold
  • Indikator-arter
  • Forurening af vandløb

Vi har et par gange lavet et forløb, hvor vandløbsøkologi er blevet koblet med evolution, hvor fokus har været på arternes tilpasning. Så inkluderer vi selvfølgelig begreber fra evolutionslæren, hvor især naturlig selektion er vigtig. Se evt. forløbet om evolution

En anden mulighed er at koble vandløbsøkologi med jordbundsforhold og landbrug. I så fald kan vi lave forsøg med nedsivning og udvaskning, der tydeligt illustrerer, hvordan nitrat udvaskes i meget store mængder fra landbrugsjord. Øvelsesvejledning til udvaskningsøvelsen findes under temaet ”Økologi”

Konkrete lokale eksempler

På turen fra gymnasiet til vandløbet (som er ca. 1 km) kommer vi igennem forskellige slags skov, hvilket giver mulighed for at tale om natur/kulturskov og artsdiversitet. Kommer vi om foråret er der et smukt bunddække af anemoner en del af turen, og så er det oplagt at snakke om habitat og niche mm.
Vi går langs med Sundsøen, der tidligere har været drænet, men som i år 2000 blev genskabt som sø. Dette giver mulighed for at tale om naturgenopretning og fortælle om de årlige fiske-undersøgelser, gymnasiets biologielever udfører for DMU for at få et overblik over arternes indvandring og dermed artssammensætningen. Så her kan begrebet succession introduceres.
Selve vandløbet er ikke så stort eller vandrigt, men der plejer at være en del liv i det. Den strækning, vi undersøger, byder på et åbent, lige stykke, og noget mere bugtet stykke inde i en lille skov. Eleverne bestemmer selv, hvor de vil lave deres undersøgelse, og bliver resultaterne ikke ens, giver det gode muligheder for en diskussion af metoden.
Vandløbet løber langs agerland og tidligere agerland, før det drejer ud, hvor vi undersøger det, og vi finder typisk forureningsgrad 2 (hvor 1 er det reneste vand, og 4 det mest forurenede)

Øvelser

Vandplanter:
Vi kan se hvilke planter, der vokser i vandløbet, og snakke om deres forskellige tilpasninger til livet der (rødder, blade osv.)

Makroindeks (faunaindeks):
Forureningsgraden af vandløbet bestemmes ud fra hvilke dyr, vi finder, og vi snakker om rentvands- og forureningsindikatorer.
Ikke alle grupper finder de samme dyr, og det medfører en snak om, om prøverne er opsamlet på samme vis, om alle har været lige grundige, eller om det skyldes, at de er taget forskellige steder i vandløbet.
Snak om fordele ved at bruge denne metode frem for kun at måle vandets indhold af ilt og næringsstoffer

Abiotiske målinger:
Ilt, nitrit/nitrat og phosphat

Nedsivning og udvaskning:
På gymnasiet kan vi lave et forsøg, hvor vi spænder kajakrør op og fylder dem med forskellige typer jord; gerne grus i det ene og landbrugsjord i det andet. Så hælder vi samme mængde vandhanevand igennem begge rør, og tager tid på, hvor lang tid, det tager for vandet at passere grus hhv. jord. Desuden måles nitratindholdet dels i vandhanevandet, dels i det vand, der kommer ud under rørene. Dette kan danne baggrund for en snak om nedsivning og udvaskning, jordbundens betydning for planters vandoptag og optag af næringsstoffer, samt udvaskningens betydning for vandmiljøet (vandløb, søer og drikkevand).

Naturlig selektion:
Begrebet illustreres ved to forskellige forsøg med bønner. I det ene forsøg handler det om camouflage, i det andet er det genetikken, der er i fokus