Gyvel som invasiv art
Overskrift | Gyvel som invasiv art |
Klassetrin | 1.g – 3.g |
Fag | Biologi i gymnasiet |
Indhold | Generel introduktion til fagbegreberne mm
Lokale konkrete eksempler Diverse øvelser |
Downloads | Kompendium beregnet til biologi B/A i gymnasiet – tryk hér |
Generel introduktion til fagbegreberne mm
Forløbet består af en introduktion og at fagligt oplæg på SDU´s forskningsstation i Svanninge Bjerge. En studerende eller forsker fra Biologisk Institut vil fortælle om sit arbejde med invasive arter og invasive arter generelt, hvorefter dagens øvelse introduceres.
Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:
- Invasive arter
- Spredning og begrænsning heraf
- Natur-overvågning
- Naturpleje
- Naturgenopretning
Konkrete lokale eksempler
Der findes forskellige gyvelarter, og det er omdiskuteret, hvorvidt gyvel er invasiv eller ej.
Men faktum er, at Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge ville gro mere eller mindre til i gyvel, hvis ikke der blev ydet en aktiv indsats for at forhindre det. Når man går en tur i Svanninge Bakker er det tydeligt, hvor der er blevet slået gyvel og hvor der ikke er.
Biologer fra SDU forsker i gyvelens udbredelse og spredning, primært i Svanninge Bjerge, og det er dette forskningsprojekt, eleverne vil bidrage til.
SDU fortæller om, hvordan de bruger droner i overvågningen af invasive arter:
Øvelse
Et bestemt område i bjergene er inddelt i små felter, markeret med udspændte snore. Hver gruppe får tildelt nogle felter, og inden for disse felter skal de registrere:
- Placeringen af hver gyvelplante
- Diameteren på stammen af hver gyvelplante
- Højden af hver gyvelplante
Resultaterne tegnes ind i et stort koordinatsystem, og sammen med de sidste års optællinger/målinger, kan det være med til at give et billede af, hvor hurtigt gyvel vokser, hvor tæt på moderplanten at evt. unge skud kommer osv.
Feltarbejdet styres af en studerende/ansat fra SDU, således at resultaterne kan indgå i deres forskning/overvågning af området