Skoven som økosystem

Klassetrin: Fra 5. klasse til 3.g
Fag: Biologi og natur/teknik
Indhold: Generel introduktion til fagbegreberne mm., lokale konkrete eksempler og diverse øvelser.

Vejledningerne er målrettet gymnasiet, da der findes rigtig meget materiale på nettet målrettet grundskolen, blandt andet på hjemmesiden www.skoveniskolen.dk.  Men især øvelsen med undersøgelse af artssammensætningen kan sagtens bruges til grundskoleelever også; de skal ikke have vejledningen udleveret, da der er for meget tekst, men underviseren kan bruge den til inspiration

Downloads:

Film:

Herunder kan I se alle de små film, GeoBio har produceret til emnet “Skoven som økosystem”:

Generel introduktion til fagbegreberne mm

Forløbet består af en gåtur i Svanninge Bjerge og/eller en gåtur i området omkring Faaborg Gymnasium. Undervejs vil der blive gjort en masse holdt, dels for at der kan blive vist og fortalt noget, dels for at lave forskellige forsøg/øvelser.

Ud over det, vi kan se i naturen, vil der blive vist en del billeder/figurer, der illustrer det, der bliver fortalt.

Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:

  • Økosystemer generelt
    • Økosystemer, herunder åbne og lukkede
    • Fødekæde og fødenet
    • Energistrømme
    • Habitat og niche
    • Tilpasning
    • Arter og artsdiversitet
    • Population
  • Skoven som økosystem
    • Skovens historie og nuværende tilstand
    • Nåleskove
    • Løvskove, herunder ege- og bøgetræer
    • Naturskov og kulturskov (plantage) og herefter artsdiversitet
    • Træernes hemmelige sprog
    • Træernes spredningsstrategier
    • Livet og stofomsætningen i skovbunden

Konkrete lokale eksempler

På turen vil vi stoppe op forskellige steder og introducere de forskellige fagbegreber der, hvor vi kan se eksempler på dem; vi snakker om granskoven når vi står i granskoven, og vi snakker om den røde skovmyre når vi står ved en myretue. Begreber som ”habitat og niche” introduceres et sted, hvor der tydeligt er en opdeling i forskellige nicher, eksempelvis anemoner under løvtræer. Og så videre…

Nogle af de ting, vi vil kunne se på turen (alt efter hvor lang den er) vil være:

  • Nåleskov (eksempelvis ”Huleland” ved Gåsebjergsand)
  • Løvskov
  • Forskellige typer skovbund og dermed førne
  • Diverse dyr (eller spor efter dyr), fx
    • Rød skovmyre (herunder historier om guldbasser og grønspætter)
    • Diverse småfugle (herunder historier om fuglekonge, gærdesmutte mv)
    • Hugorme (som ikke rigtig er et skovdyr, men kommer vi ud på de mere lysåbne områder vil vi måske være heldige at se dem)
    • Skader (herunder hvordan de påvirker de andre fugle på godt og ondt)
    • Diverse biller (fx træbukke, tandbukke, blåhjort, bøgehjort og skovskarnbasse)
    • Hasselmus (selve musene ser vi ikke, men vi kan se kasserne)
    • Skovfirben og markfirben (hvis vi er heldige)
    • Uglegylp og rævelort (hvis vi er heldige)
    • Afgnavede kogler

Øvelser

Meget af det, vi ser på turen, vil være noget, eleverne bare skal se eller høre, men der vil også være forskellige øvelser, de selv skal udføre.

Stillegang
På små skovstier skal eleverne gå enkeltvis med 3-4 meter imellem sig uden at måtte tale. De skal gå så lydløst som muligt og bare sanse naturen. Så samler vi op på sanseindtrykkene bagefter. Kan gentages i forskellige typer natur

At sidde stille
Eleverne bliver anbragt forskellige steder, hvor de ikke kan se hinanden. De skal sidde/ligge musestille og bare sanse naturen omkring sig

Spor efter dyr
Alle skal hele tiden holde øjnene åbne efter tegn på dyr: det kan være fodspor, lorte, uglegylp, afgnavede kogler osv.

Træer
Eleverne skal finde eksempler på de træer, der er flest af i Danmark. De får udleveret en øvelsesvejledning med billeder af træerne og deres blade og skal så selv se om de kan genkende dem i naturen. De skal klistre et blad fra hver art ind i vejledningen

Liv i træerne
Lavthængende grene fra forskellige træer rystes hen over en hvid paraply, der holdes omvendt, således at de smådyr, der rasler ned, fanges i paraplyen. Der sammenlignes

  • Hvor mange forskellige arter er der?
  • Hvilke arter er der?
  • Hvor mange er der af hver art?

Spredningsstrategier
Eleverne skal finde planter (primært træer, men andre planter er også ok), der benytter sig af forskellige spredningsstrategier. De skal tegne planterne og deres frø og beskrive, hvordan frøene spredes

Jordbunden
Denne kan undersøges på flere måder, både kvalitativt og kvantitativt. Et eksempel kunne være, at eleverne skal kigge på jordbunden tre forskellige steder og for hvert sted beskrive:

  • Hvordan ser skoven ud (løv/nåletræer, underskov osv)?
  • Lys/skygge?
  • Skrab de visne blade/nåle af (på et areal af ca. 20×20 cm) indtil I når ned til jorden og læg dem i en hvid bakke
  • Beskriv det, I har skrabet af (vådt/tørt, løv/nåle osv.)
  • Hvor højt er laget af visne blade/nåle? (kan måles på de kanter, der er tilbage rundt om ”hullet”)
  • Er der nogle dyr i bladene/nålene? Hvilke?
  • Mål jordbundens pH værdi
  • Smådyrene i skovbunden kan også findes ved brug af insektsold

Stofomsætningen i jorden
I gymnasiets laboratorie kan vi måle jordrespirationen ved at grave et bestemt volumen jord op forskellige steder og måle iltforbrug eller kuldioxid-udviklingen i de forskellige jordtyper. Dette giver et indtryk af, hvor den bakterielle omsætning er størst.

Bestemmelse af primærproduktion hos 1-årige planter
Dette kræver, at der er flere dage til rådighed. På dag 1 udgraves små prøvefelter med et bestemt areal, typisk 10×10 eller 15×15 cm. Det er vigtigt, at der kun gror 1-årige urter på det lille areal. Plantedelene adskilles så vidt muligt fra jorden ved brug af sigter og vand, hvorefter plantedelene tørres i varmeskab. Når de er helt tørre, kan primærproduktionen beregnes efter afvejning af de forskellige fraktioner (rødder, stængler mv)

Bestemmelse af populationsstørrelsen ved brug af fangst-genfangst metoden
I denne øvelse graves faldfælder ned til bestemmelse af populationsstørrelserne, primært for løbebiller. Øvelsen kræver, at vi har flere dage til rådighed, da fælderne først skal graves ned (dag 1), herefter skal de tømmes og indholdet registreres samt markeres (dag 2), og endelig tømmes endnu en gang (dag 3), hvorefter populationsstørrelserne kan beregnes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*