Vandløbet som økosystem

Klassetrin: Fra 5. kl. til 3.g
Fag: Natur/teknik og biologi
Indhold: Generel introduktion til fagbegreberne mm., lokale konkrete eksempler og øvelsesvejledning

Downloads til gymnasiet:

Film

Herunder kan du se de film, GeoBio har produceret til emnet “Vandløbet som økosystem”:

Generel introduktion til fagbegreberne mm

Forløbet består i en tur til Faaborg Gymnasium, hvorfra vi går ud til det lokale vandløb ”Sund-renden”. Undervejs snakker vi lidt om den natur, vi ser, men fokus ligger på øvelsen ved vandløbet.

Enten inden vi går i felten eller undervejs på turen, vil vi tale om, hvad økosystemer er. Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:

  • Økosystemer generelt
    • Økosystemer, herunder åbne og lukkede
    • Fødekæde og fødenet
    • Energistrømme
    • Habitat og niche
    • Tilpasning
    • Arter og artsdiversitet
    • Population
  • Vandløbet som økosystem
    • Det naturlige vandløb, herunder strømforhold, slyngninger og bundforhold
    • Iltniveauer i vandet
    • Vandløbets dyr og deres tilpasninger til forskellige abiotiske forhold
    • Indikator-arter
    • Forurening af vandløb

Vi har et par gange lavet et forløb, hvor vandløbsøkologi er blevet koblet med evolution, hvor fokus har været på arternes tilpasning. Så inkluderer vi selvfølgelig begreber fra evolutionslæren, hvor især naturlig selektion er vigtig. Se evt. forløbet om evolution

En anden mulighed er at koble vandløbsøkologi med jordbundsforhold og landbrug. I så fald kan vi lave forsøg med nedsivning og udvaskning, der tydeligt illustrerer, hvordan nitrat udvaskes i meget store mængder fra landbrugsjord. Øvelsesvejledning til udvaskningsøvelsen findes under temaet ”Økologi”

Konkrete lokale eksempler

På turen fra gymnasiet til vandløbet (som er ca. 1 km) kommer vi igennem forskellige slags skov, hvilket giver mulighed for at tale om natur/kulturskov og artsdiversitet. Kommer vi om foråret er der et smukt bunddække af anemoner en del af turen, og så er det oplagt at snakke om habitat og niche mm.
Vi går langs med Sundsøen, der tidligere har været drænet, men som i år 2000 blev genskabt som sø. Dette giver mulighed for at tale om naturgenopretning og fortælle om de årlige fiske-undersøgelser, gymnasiets biologielever udfører for DMU for at få et overblik over arternes indvandring og dermed artssammensætningen. Så her kan begrebet succession introduceres.
Selve vandløbet er ikke så stort eller vandrigt, men der plejer at være en del liv i det. Den strækning, vi undersøger, byder på et åbent, lige stykke, og noget mere bugtet stykke inde i en lille skov. Eleverne bestemmer selv, hvor de vil lave deres undersøgelse, og bliver resultaterne ikke ens, giver det gode muligheder for en diskussion af metoden.
Vandløbet løber langs agerland og tidligere agerland, før det drejer ud, hvor vi undersøger det, og vi finder typisk forureningsgrad 2 (hvor 1 er det reneste vand, og 4 det mest forurenede)

Øvelser

Vandplanter:
Vi kan se hvilke planter, der vokser i vandløbet, og snakke om deres forskellige tilpasninger til livet der (rødder, blade osv.)

Makroindeks (faunaindeks):
Forureningsgraden af vandløbet bestemmes ud fra hvilke dyr, vi finder, og vi snakker om rentvands- og forureningsindikatorer.
Ikke alle grupper finder de samme dyr, og det medfører en snak om, om prøverne er opsamlet på samme vis, om alle har været lige grundige, eller om det skyldes, at de er taget forskellige steder i vandløbet.
Snak om fordele ved at bruge denne metode frem for kun at måle vandets indhold af ilt og næringsstoffer

Abiotiske målinger:
Ilt, nitrit/nitrat og phosphat

Nedsivning og udvaskning:
På gymnasiet kan vi lave et forsøg, hvor vi spænder kajakrør op og fylder dem med forskellige typer jord; gerne grus i det ene og landbrugsjord i det andet. Så hælder vi samme mængde vandhanevand igennem begge rør, og tager tid på, hvor lang tid, det tager for vandet at passere grus hhv. jord. Desuden måles nitratindholdet dels i vandhanevandet, dels i det vand, der kommer ud under rørene. Dette kan danne baggrund for en snak om nedsivning og udvaskning, jordbundens betydning for planters vandoptag og optag af næringsstoffer, samt udvaskningens betydning for vandmiljøet (vandløb, søer og drikkevand).

Naturlig selektion:
Begrebet illustreres ved to forskellige forsøg med bønner. I det ene forsøg handler det om camouflage, i det andet er det genetikken, der er i fokus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*