Geovidenskab

Klassetrin: Overbygning og gymnasiet
Fag: Geografi, fysik, naturgeografi og geovidenskab
Indhold: Introduktion, fagbegreber og øvelser

Downloads til grundskolen:

Downloads til gymnasiet:

Geovidenskab kombinerer naturgeografi og fysik, og en del af materialet her vil derfor kunne bruges i hvert af de to fag enkeltvis, men fysikøvelserne er designede for at illustrere den sedimentation, eleverne kan se i felten i geografi.

Geografi

Kernestof og fagbegreber

I geografi består forløbet af en gåtur i Svanninge Bakker og Bjerge. Undervejs vil der blive gjort nogle holdt, dels for at der kan blive vist og fortalt noget, dels for at lave forskellige forsøg/øvelser. Ud over det, vi kan se i området, vil der blive vist billeder/figurer, der illustrer det, der bliver fortalt. Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed. Eksempler på begreber, vi kan komme ind på er:

• Glacialmorfologi
• Aflejring
• Sediment
• Kornstørrelsesfordeling
• Jordart
• Jordbundsprofil
• Istid
• Weichsel
• Isfremstød
• Moræne
• Smeltevandsslette
• Randmoræne
• Bundmoræne
• Tungebækken
• Dødislandskab
• Issøbakke
• Dødishul
• Glacial landskabsserie
• Ledeblokke
• Bjergarter

Konkrete lokale eksempler

På turen vil vi stoppe op forskellige steder og introducere de forskellige fagbegreber der, hvor vi kan se eksempler på dem. Eksempelvis vil vi gøre holdt og snakke om landskabselementer, når vi står og har udsigt over landskabet og vi snakker om sedimenter og jordbundsprofiler, når vi er på en lokalitet, hvor der er et blotlagt profil. Nogle af de ting, vi vil kunne se på turen (alt efter hvor lang den er) vil være:

• Randmoræne og smeltevandsslette (der er stadig uenighed om, hvordan landskabet faktisk er dannet, men vi kigger på det, der kan tolkes som disse elementer)
• Dødishul
• Issøbakke (Lerbjerg)
• Jordbundsprofil (f.eks. ved Lerbjerg og Gåsebjerg Sand)
• Jordarter og sedimenter
• Ledeblokke

Øvelser

Meget af det, vi ser på turen, vil være noget, eleverne bare skal se eller høre, men der vil også være forskellige øvelser, de selv skal udføre. Hvilke øvelser, der udføres, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Rundtur i istidslandskabet	Formål: At komme rundt i området og på udvalgte lokaliteter få viden om og evt. skitsere forskellige landskabselementer og deres dannelse
Områdets dannelseshistorie – de to teorier	Formål: At få indblik i de to teorier for områdets dannelsesproces og de data, der lægges til grund for dem
Jordbundsundersøgelser og -profiler	Formål: At undersøge og sammenligne jordbundens materialer og profiler forskellige steder
Ledeblokke	Formål: At identificere bjergarter (her særligt ledeblokke) og forstå ledeblokkenes betydning for vores tolkning af isfremstødenes oprindelse, retning og udbredelse
Jordprofiler i JUPITER-databasen(optakt til besøget eller efterbehandling)	Formål: At lære at finde data i JUPITER databasen og tegne profiler samt at sammenligne jordlag på forskellige lokaliteter og om muligt stykke dem sammen til et bud på en dannelseshistorie for området

Fysik

Øvelserne her illustrerer kræfterne involveret i sedimentationsprocesser: der arbejdes således med Archimedes lov, opdrift og med Stokes lov. Hvis klassen tidligere har arbejdet med opdrift, kan man gå direkte til sedimentationsforsøget. Har klassen derimod ikke beskæftiget sig med opdrift før, anbefales det at starte med øvelsen ”Undersøgelse af  opdrift”. Opdriftsforsøget kan udføres i 1. eller 2.g, når eleverne har stiftet bekendtskab med kraftbegrebet og Newtons 3. lov. Sedimentationsforsøgene i denne vejledning kan derimod inddrages helt op til 3.g A-niveau, alt efter hvordan man vælger at arbejde med eksempelvis udledningen af sedimentationsformlen