Søen som økosystem

Klassetrin: Fra 5. klasse til 3.g
Fag: Natur/teknik og biologi
Indhold: Generel introduktion til fagbegreberne mm., lokale konkrete eksempler og øvelsesvejledning

Vejledningerne er målrettet gymnasiet, da der findes rigtig meget materiale på nettet målrettet grundskolen, blandt andet på hjemmesiden www.skoveniskolen.dk. .

Downloads:

Film

Herunder kan du se de film, GeoBio har produceret til emnet “Søen som økosystem”:

Generel introduktion til fagbegreberne mm

Forløbet består af en gåtur i Svanninge Bjerge fra Naturlegepladsen til dødissøen ”Jagtsø”. Undervejs snakker vi lidt om den natur, vi ser, men fokus ligger på øvelsen ved søen.

Enten inden vi går i felten eller undervejs på turen, vil vi tale om, hvad økosystemer er. Hvilke fagbegreber, der introduceres, og hvor detaljeret forklaringerne er, afhænger selvfølgelig af klassetrin samt af den tid, der er til rådighed.

Eksempler på begreber, vi kan komme ind på:

• Økosystemer generelt
  • Økosystemer, herunder åbne og lukkede
  • Fødekæde og fødenet
  • Energistrømme
  • Habitat og niche
  • Tilpasning
  • Arter og artsdiversitet
  • Population
• Søen som økosystem
  • Eutrofiering og iltniveauer i vandet
  • Springlag (vi kan dog ikke vise dette, da Jagtsø er en lille sø, og vi ikke kan komme ud på den, men kun tilgå den fra bredden)
  • Søens dyr og deres tilpasninger til forskellige abiotiske forhold
  • Indikator-arter

Der er mulighed for at koble sø-økologi med jordbundsforhold og landbrug. I så fald kan vi lave forsøg med nedsivning og udvaskning, der tydeligt illustrerer, hvordan nitrat udvaskes i meget store mængder fra landbrugsjord, og snakke om, hvordan det påvirker livet i søerne

Konkrete lokale eksempler
På turen fra naturlegepladsen til søen (som er ca. 1,5 km) kommer vi igennem forskellige slags skov, hvilket giver mulighed for at tale om gran/løvskov, natur/kulturskov og artsdiversitet. Kommer vi om foråret er der et smukt bunddække af anemoner en del af turen, og så er det oplagt at snakke om habitat og niche mm.
Vi passerer områder, der før har været driftskov, men nu er vildtskov, og her er det oplagt at inddrage begreber som succession og biodiversitet.
Selve søen er en lille dødis-sø, hvor der tidligere er blevet sat ænder ud, og hvor der har været drevet andejagt. Dette ophørte dog for nogle år tilbage, og i dag er søen i en nogenlunde god tilstand. Typisk finder vi forureningsgrad 2-3 (hvor 1 er det reneste vand og 4 er det mest forurenede).
Eleverne bestemmer selv, hvor på bredden de vil lave deres undersøgelse, og bliver resultaterne ikke ens, giver det gode muligheder for en diskussion af metoden.

Øvelser

Faunaindeks (makroindeks):
Forureningsgraden i søen bestemmes ud fra hvilke dyr, vi finder, og vi snakker om rentvands- og forureningsindikatorer.
Ikke alle grupper finder de samme dyr, og det medfører en snak om, om prøverne er opsamlet på samme vis, om alle har været lige grundige, eller om det skyldes, at de er taget forskellige steder i søen.
Snak om fordele ved at bruge denne metode frem for kun at måle vandets indhold af ilt og næringsstoffer.
Kompendiet indeholder en detaljeret øvelsesvejledning til denne øvelse

Abiotiske målinger:
Ilt, nitrit/nitrat og phosphat

Nedsivning og udvaskning:
På naturlegepladsen kan vi lave et forsøg, hvor vi spænder kajakrør op og fylder dem med forskellige typer jord; gerne grus i det ene og landbrugsjord i det andet. Så hælder vi samme mængde vandhanevand igennem begge rør, og tager tid på, hvor lang tid, det tager for vandet at passere grus hhv. jord. Desuden måles nitratindholdet dels i vandhanevandet, dels i det vand, der kommer ud under rørene. Dette kan danne baggrund for en snak om nedsivning og udvaskning, jordbundens betydning for planters vandoptag og optag af næringsstoffer, samt udvaskningens betydning for vandmiljøet (vandløb, søer og drikkevand)

Vejledninger til disse forsøg ligger under temaet ”økologi”

Derudover er der i lærervejledningen i kompendiet beskrevet en række ekstra forsøg, der kan udføres, hvis man har længere tid til rådighed, eller befinder sig et andet sted, hvor man har mulighed for at komme ud på søen eller i laboratoriet. Det drejer sig om:

• Bestemmelse af primærproduktion (ved brug af lys- og mørkeflasker samt iltmåler)
• Undersøgelse af faunaen i søen
  • Her kan kigges på dyrenes tilpasninger til eksempelvis iltforhold. Kan med fordel kombineres med mikroskopering af søens alger. Vejledningen indeholder forslag til emner, man kan arbejde med herudfra
• Springlag
  • Måling i felten samt laboratoriemodeller af termoklin og haloklin. Målingen i felten kræver, at søen er ret dyb og at man kan komme ud på den.
• Sigtdybde (kræver dog, at man kan komme ud på søen)